Et dejligt husmandssted med grønne marker og skov

Kolding Hundecenter – Lykkebo er et dejligt husmandssted med grønne marker og skov, hvor hundene kan udfolde sig under kyndig aktivering og overvågning.

Vort mål er, at hundene, når de afhentes sidst på eftermiddagen, er så trætte og veltilfredse, at de hellere vil ligge under sofabordet end ud og løbe en tur med deres ejer. Vi måler vores succes på, at hundene, når de møder om morgenen, løber ind på gårdspladsen for at møde os i stedet for at skulle være alene hjemme.

Gunne og hendes hunde

Hvor ligger vi?

Vi ligger meget tæt på byen og er let tilgængelige fra motorvejsafkørsel Kolding Øst, så hvis du bor eller arbejder i Kolding og omegn eller er på vej til Billund Lufthavn, er der det naturlige sted at aflevere hunden, mens du er på arbejde eller skal på ferie eller besøge venner og bekendte, og hvor familiens hund ikke kan komme med.

Hvem møder du?

Vi er Gunne på 57 år, som den daglige leder af stedet og heltidsbeskæftiget dermed, så jeg altid er til stede og er hundenes faste holdepunkt.

Til at hjælpe mig har jeg en fast assistent om formiddagen samt flere assistenter, som kan træde til, når der er mange hunde i pension og dagplejen eller i weekenden, og hvis jeg skal et ærinde.

Vi er alle erfarne hundeejere, som altid siden barndommen har haft én eller flere hunde. Gunne har i øjeblikket selv 7 hunde, som hjælper med at passe på pensionen og lege med gæsterne.

Kolding Hundecenter ledes af Gunne Berge
og har CVR nr. 3456 9665.

Ejendommen ejes af Koldinghundecenter.dk
og har CVR nr. 3414 5652.