En frivillig velgørende forening
Buddhla’s Minde er en frivillig velgørende forening godkendt med eget CVR nr. 38797794
Foreningen Buddhla’s Minde er oprettet med det formål at kunne hjælpe dyr i nød og ejere, der kommer i klemme af en eller anden grund, og har brug for et sted til deres familiemedlem, mens de får afklaret deres situation.
Det kan være alvorlig sygdom i familien, måske er ejer uden familie og alene med hunden og har brug for fred i sindet samt vished for, at hunden er i de bedste hænder mens de får behandling.
Vished for, at vi sørger for, at hunden omplaceres til et godt nyt hjem, såfremt det viser sig, at ejer ikke kan tage hunden retur etc.
Hvem er Buddhla?
Han var min græske gadehund, som var den blideste store bamse, og som elskede alle både dyr og mennesker, og som alle kunne søge hen til. Det var som om, han bare forstod én uanset, om vi kom som menneske eller dyr.
Desværre mistede jeg ham på grund af leishmania den 16.02. 2016. Kun 5 år gammel og han er stadig den dag i dag meget elsket og savnet.
Foreningen Buddhla’s Minde vil gerne oprette en afdeling hos Kolding Hundecenter – Lykkebo, hvor vi kan have 12 bokse, hvoraf de 4 bokse skal øremærkes til særlige formål, som beskrevet længere oppe.
Vi vil så bruge de øvrige bokse til vores trofaste kunder på Lykkebo, og dele af disse indtægter vil indgå i foreningen, så vi bedre er i stand til at kunne hjælpe hunde i nød samt deres ejere.
Alle der kender mig – Gunne – ved hvor stort et hjerte jeg har for hunde, både danske omplacerings hunde, mishandlede hunde og gadehunde / lænkehunde, som jeg selv har nogle af.
Fund Raising
Men som alle ved, koster det penge at rejse disse ting , og derfor har jeg valgt at sætte en “donations knap” på , så man kan være med til at donere til, at vi kan få disse tiltag bygget.
Der er allerede blevet brugt rigtig mange penge på selve hundecenteret, og jeg vil meget gerne lytte til jer kunder og efterkomme jeres ønsker, men det betyder, at jeg er nødt til at bede jer om hjælp for alene kan jeg ikke gøre dette.
Og derfor denne måde, da det er blevet foreslået fra flere sider.
Mange potedask fra Gunne.
Donationer
Alle både små og større bidrag modtages med tak, da mange bække små også bliver til en stor å.
Det samlede kapitalbehov er ca. 1,5 mio. kr., og heraf skal en stor del fremskaffes som egenkapital i foreningen før bankerne vil træde til med lånefinansiering.
Donationer kan indsættes på foreningens konto i Sydbank reg. nr. 7045 kt. nr. 1069689.